Quantcast
Channel: Knitting By Kaae
Viewing all 1420 articles
Browse latest View live

Ribopslag og Ribaflukninger der er pæne (videovejledninger)

$
0
0
Video vejledninger på dansk til forskellige rib opslag og rib aflukninger + ekstra tips til en smukkere rib. på www.bykaae.dk

I denne blogpost har jeg samlet nogle af mine favoritter fra min Youtube Kanal, når det kommer til ribopslag og ribaflukninger. 

Derudover giver jeg også et par ekstra tips til det der med at strikke rib.


I denne video viser jeg hvordan du super let kan lave en usynlig ribaflukning uden at skulle huske alt for mange trin. Den er elastisk og super smuk, denne aflukning får dit strik til at se virkelig professionelt ud - ja næsten som købt. 


Det første ekstra tip handler om at stramme din rib op, uden at gå op i pind, men blot ved at bruge et lille let trick mens du strikker. Denne teknik gør en verden til forskel. 


Italiensk opslag til 1 x 1 rib, er første del af denne video, men i den efterfølgende del, viser jeg hvordan du meget let kan trylle den om til en 2 x 2 rib - GENIALT, hvis jeg selv skal sige det. 



Strikker du sokker og ønsker du bare et super elastisk opslag, så er det dette opslag, du er ude efter, det kan give sig helt enormt og trækker sig fint sammen igen - altså lige med mindre at det er strikket i alpakka eller i plantefibre, så er det slasket, men i uld og diverse strømpegarner, er det mega elastisk. Og det bedste ved dette opslag, er at du kan bruge det til alle maske fordelinger i en rib, altså en 3 r 1 vr rib, eller 2 r, 1 vr, du bestemmer. 


Ekstra tip nr 2, når du strikker rib rundt, ser det ofte sådan her ud når du har lukket den sidste maske, det viser jeg her hvordan du let og elegant kan rette op på i din hæftning.


2 farvet ribopslag, den bruger jeg selv når jeg strikker 2 farvet patentstrik, eller hvis jeg i ribben på vanter eller på en sweater vil strikke en 2 farvet rib. Den er ikke super let, men heller ikke det sværeste. 



Den letteste måde at lave et usynlig 1 x 1 ribopslag på er denne - men vær opmærksom på at den ikke er lige så elastisk som de andre. Det kan være en fordel at begynde på en pind der er 1-1,5 nr tykkere end den du skal strikke med.




Hvordan strikker jeg et ærme i en ærmekuppel oppefra og ned med vendepinde? (SÅDAN GØR DU)

$
0
0
Ærmegab med ærmekuppel er nu engang bare det mest feminine og for en del af os det der ser pænest ud på vores krop. MEN AK, det kræver montering og det holder mange fra at strikke konstruktionen. MEN IKKE MERE.... Jubiiii

I 2 kommende design har jeg arbejdet med at strikke den traditionelle ærmekuppel, men istedet for at strikke ærmet nedefra og op for så at sy det i med maske og madrassting... Så har jeg strikket masker op langs ærmegabet og strikket mit ærme oppefra.

Teknikken er ganske enkel. Du syr skulder og evt sidesøm. Når det er gjort strikker du masker op, hele vejen rundt langs ærmegabet. Efterfølgende formgiver du ærmets top over skulderen med vendepinde - og VUPTI så har du et ærme, helt uden montering... Ja altså lige bortset fra skulder og evt sidesøm (men det er jo også de letteste at sy sammen - ikke) 

I videoen her gennemgår jeg detaljeret hvordan teknikken er er - trin for trin. 

Denne ældre video på min Youtube kanal, er et super supplement til videoen om at strikke ærmer i oppefra. Her viser jeg hvordan du kan strikke din skuldersøm, så den er skrå og meget let at sy sammen. Igen er der vendepinde med inde i billedet. 

Derfor synes jeg også lige at du skal have denne video om at strikke verdens måske letteste og pæneste vendepinde - Tyske vendepinde aka German short rows. 

Hvis du kunne bruge dette blogindlæg til noget, så er det super dejligt med en kommentar under indlægget, og har du ønsker til teknikker, skal du ikke holde dig tilbage, skriv en kommentar - tak for du læser med. 

Indlægget kan deles på Facebook, og vidste du at du kan sende det til din veninde via beskeder på Instagram, snup bare linket og sæt det ind i beskeder - Super let. 



(REKLAMER - Når du shopper via linket i foto reklamen ovenover, støtter du mit arbejde med at lave gratis videoer, der gør dig til en super strikker)


Online sommer strikkeskole (uge 26 og 27 2019 - Patentstrik fra begynder til øvet på 14 dage)

$
0
0

I uge 26 og 27 sommeren 2019 har jeg den fedeste online strikkeskole til dig der gerne vil lære patent strik (også kendt som Brioche strik) 🤗

Drømmer du om at strikke nogle af alle de smukke patent mønstre og opskrifter? 

Så er min online sommer strikkeskole lige noget for dig. I år arbejder vi med patentstrik, fra begynder til øvet på bare 14 dage.

Undervisningen er online, så det er ligemeget om du er hjemme eller på ferie, du kan sagtens være med.

I uge 26 er programmet sat sådan op at du arbejder med basisteknikker inden for patentstrik. Det vil sige, patent ret, patent vrang, indtagninger i patent, udtagninger i patent og så selvfølgelig opslag og aflukninger der er gode til patentstrik.

I uge 27 går du skridtet videre, der kommer du til at lære at strikke 2 farvet patent, patent med snoninger og andre patent mønstre.

Du vil lære at samle tabte masker op i patent og redde en fejl såsom en patent ret, hvor det skulle være en patent vrang og omvendt.

Læs mere og køb din plads for bare 275 kr lige her

Patent mønstre (glat patent / glat brioche strik)

$
0
0
Patentstrik eller Brioche som det kaldes på mange andre sprog, er mere end bare et tykt lækkert strækbart stykke funky strik... masken kan meget meget mere. I dette blogindlæg vil jeg vise dig 3 fede mønstre i glat patent. Du får både tekst og video.

Glat patent med 1 farve. Teksturen er mest spændende fra vrangsiden.

Glat patent med 1 farve.

Sådan gør du:
Slå et lige antal masker op (løst) (jeg har brugt  136 okker Peruvian Highland Wool fra Filcolana)

opsætning pind 1A; *slå om, løs af, vrang* gent fra * til * pinden ud
opsætning pind 1B; *slå om, patent ret* gent fra * til * pinden ud

Pind 1A, vrangside; *slå om løs af, patent vrang* gentag fra * til *
Pind 1 B, retside; *slå om løs af, patent ret* gentag fra * til *

Gentag 1A og 1B til strikket har den ønskede længde.



Glat patent med 2 farver, både ret og vrangside er spændende.


Glat patent med 2 farver.

Sådan gør du:

Slå et lige antal masker på masker op på strømpe eller rundpind med farve A (løst) (jeg har brugt 355 grøn og 136 okker Peruvian Highland Wool fra Filcolana) Farve A = okker Farve B = grøn

Pind 1 vrangside Farve A; * slå om løs af, vrang gælder kun opsætningspinden, herefter patent vrang* gentag fra * til * pinden ud, vend ikke men skub maskerne ned i den anden ende af pinden .
Pind 2 vrangside Farve B; *patent vrang, slå om løs af* gentag fra *til * vend
Pind 3 retsiden, Farve A; *patent ret, slå om løs af* gent fra * til * pinden ud, vend ikke men skub.
Pind 4 retsiden, Farve B; * slå om løs af, patent ret* gent fra * til * pinden ud, vend.

Gent pind 1 - 4 til det strikkede har den ønskede længde.




3 farvet glat patent er min favorit, særlig fra vrangsiden.
Glat patent med 3 farver.

Sådan gør du:
Slå et lige antal masker på masker op med farve A (løst) (jeg har brugt 355 grøn, 254 fersken, og 136 okker Peruvian Highland Wool fra Filcolana) Farve A = okker Farve B = grøn Farve C = fersken

Pind 1 vrangsiden, farve B; *slå om løs af, vrang gælder kun opsætningspinden, herefter patent vrang* gentag fra * til * pinden ud. Vend.
Pind 2 retsiden, farve C; * slå om løs af, patent ret* gent fra * til * pinden ud, vend.
Pind 3 vrangsiden, farve A; * slå om løs af, patent vrang* gent fra * til * pinden ud, vend.

Skift mellem pind 1 og 2 mens du skifter til den farve, der hænger og ikke er strikket med. Strik til du har den ønskede længde.





Dette blogindlæg er et lille uddrag af den lektion i mit Online patentkursus der handler om at strikke mønstre. Patent-kurset er live første gang i uge 26 og 27 2019, du kan i skrivende stund købe plads frem til og med fredag d. 21 juni kl 24:00 Intro pris for hele kurset 275 kr. Læs mere om kurset her

Sådan blokker du blonde patent / Brioche lace

$
0
0
Dette er et klip fra en lektion i mit nye online patentkursus - I skrivende stund kan du stadig købe plads til 14 dages live undervisning

 (kurset er live i uge 26 og 27 2019, jeg lukker for tilmeldinger lørdag d. 22. juni )intro pris 275 kr.

Efterfølgende bliver kurset sat til salg til en ny pris i min shop. Læs mere om kurset her

Alt blondestrik bør blokkes, for at opnå det rette udtryk. I dette blogindlæg med tilhørende video, viser jeg hvordan jeg blokker et stykke blonde patent, men det kunne lige så godt have været normalt blondestrik, teknikken er den samme.


Det er ikke alt strik der skal blokkes så meget som blondestrik, strikker du ikke blondestrik, anbefaler jeg på ingen måde at du bruger penge på blokking udstyr, så kan du nøjes med et godt tykt håndskæde og et tørrestativ.

Men strikker du smukke blonde tørklæder og andet der har brug for at blive "åbnet" meget for at få det rette udtryk... Så er det altså meget dejligt med det rette udstyr (men du kan også leve uden).

I mange mange år klarede jeg mig rigtig fint med måtter og t-pins, men nu hvor jeg har købt wirer og kamme, er det hele meget lettere og de lige kanter bliver meget meget finere.

De første blokking måtter jeg købte, var slet ikke blokking måtter men et sæt fra Netto, der lå sammen med alt muligt til at gøre bilen sommerklar med - altså en "mandeting", tror jeg betalte omkr 50-75 kr for dem, og de fungerede fint, men er nu slidt op og jeg har købt nogle rigtige blokking måtter. Materialet på de nye er klart bedere, og de smuldre ikke når de har haft nåle i sig, det gjorde de gamle, så jeg skulle altid lige fjerene lidt måtte fnuld fra mit strik

t-pinde, købte jeg en kæmpe kasse med, og bruger dem til alt muligt andet også, på opslagstavlen, som knappenåle og ja til at blokke med.

Materialer jeg har brugt i dette blogindlæg er følgende:
Uldkamme
blokking wirer
T-pins
Uldvaskemiddel*
Blokking måtter*

Hvilke blokkingudstyr bruger du?

Dette blogindlæg indeholder reklamelinks, disse er markeret med * 

Du støtter mit arbejde med at lave gratis videoer hver uge på youtube, ved at handle via mine reklamelinks - 1000 tak for at du støtter mit arbejde og gør det muligt for alle at kunne lære nogle fede strikketeknikker. 

Online medlemsklub for strikkere

$
0
0

For 3 mdr siden slog jeg dørene op til min online medlemsklub for allerførste gang 124 glade strikkere købte deres plads og har i de forgangne 3 mdr arbejde med flere emner ud deres ønsker.

Det mest populære emne var Strikkefastheden er en bitch! Det kompendium fra det emne har jeg sat til salg i min shop for 50 kr får du kompendiet (det du ikke får, er live videoen og hele snakken i gruppen om det der med strikkefastheden... Men det kan du få, ved at købe din plads i gruppen).



En kort introduktion til kompendiet 

I denne video fortæller jeg kort om medlemsgruppen, og du kan også se hvad nogle af mine medlemmer siger... Rigtig mange af de der var med i første klub, har allerede købt deres plads til den næste omgang.

I gruppen - der er lukket, vil du over de kommende 3 mdr kunne stille spørgsmål og få hjælp til dit strik. 

Vi begynder i uge 33 (2019) og slutter i uge 45 (2019) 

Som medlem i min lukkede gruppe, får du...
*adgang til tidligere materiale (kompendier og videoer)
* alle mine opskrifter i eget navn (ikke de jeg har lavet for firmaer og i bøger).
* ca 1 strikkevideo hver uge, der tager udgangspunkt i de problematikker gruppen møder i deres strik.
* 2 live chats hver mdr igen med udgangspunkt i de problematikker gruppen møder i deres strik.
* en lukket gruppe, kun for strikkere, hvor vi sammen støtter op og hjælper hinanden.
* 1 nyhedsbrev hver uge, hvor du får videoerne fra den forrige uge + ekstra videoer som jeg har udvalgt og som jeg tror vil hjælpe dig. 
* 1 nyt kompendium hver 3 - 4 uge som sætter tema for det vi har ekstra fokus på i de næste 3 - 4 uger.


Gruppen er på Facebook, det kræver at du har en facebook profil


Strikke Bootcamp 2019 - Rock din Raglan (et 5 ugers online strikkekursus)

$
0
0

Det er blevet tid til årets sidste strikke bootcamp og også det sidste onlinekursus om Raglan konstruktionen.

Som sagt er Strikke Bootcamp en 5 ugers online strikkekursus og her i 2019 har temaet været Raglan konstruktionen. 

I foråret kunne du købe din plads til intro prisen 250 kr, og nu her i efteråret hvor jeg udgiver kurset live en sidste gang er prisen 300 kr. Der er flere der har set promoverings videoerne fra foråret og spørger til hvorfor jeg har hævet prisen - Det har jeg ganske enkelt fordi du får rigtig rigtig meget for pengene... 

Først og fremmest så får du en mail hver uge med ugens opgaver og forud optaget undervisning, der senere på ugen gennemgås live, hvor jeg svarer på gruppens spørgsmål (dette foregår i en lukket facebook gruppe og det er onsdage kl 20:30 / lørdage kl 13:00) 


I uge 40 starter jeg med at byde velkommen, og så starter vi op med at strikke små mini raglan sweatre, både oppefra og nedefra.

Uge 41 er der fokus på at strikke forskellige raglan mønstre og som noget nyt har jeg tilføjet lidt ekstra til denne lektion, der handler om at tage ind / ud som mønsteret viser.

Uge 42 er der efterårsferie, så der holder vi fri.

Uge 43 Der prøver vi kræfter med forskellige hals konstruktioner, så du bliver i stand til selv at bestemmen hvilken hals du vil strikke i en opskrift. 

Uge 44 Montering, der er særlig fokus på det lille hul der kommer under ærmet, og hvordan vi syr dette pænest sammen. 

Uge 45 er den vilde uge her handler det om at tilpasse en opskrift til egne mål, eller at designe selv, hvis du hellere vil det. 

Uge 46 - 49 arbejder du på egen hånd, og jeg besøger gruppen et par gange og går live med et par fif i forhold til de problematikker der er opstået. 



Køb inden d. 17. og få 2 bonusmaterialer, køb inden d 23 og få 1 bonusmateriale. Se mere i videoen



Sådan improvisere et par halvvanter uden en strikkeopskrift

$
0
0

Det er super dejligt og mega tilfredsstillende selv at kunne kombinerer en lille opskrift på et par halvvanter, eller fingerløse vanter som de også kaldes. Det er faktisk rigtig let, og på denne måde her er det endnu lettere - fordi du strikker frem og tilbage på pinden, hvilket gør formgivningen super let, og det gør det også let at arbejde efter en tegning af en hånd.

Der går ca 120-150 meter garn til et par fingerløse vanter, de kan super let strikkes med rester, hvor du strikker striber og på den måde får brugt dine rester.



Trin 1: Tegn en vante rundt om din hånd, eller den hånd der skal strikkes til. Gør dine mål som vist her over.



Trin 2: Strik en prøve, så du kan finde din strikkefasthed. På vanterne i videoen, har jeg strikket 3 tråde sammen, og måtte derfor sjusse lidt med pindetykkelsen, nogle gange skal der mere end ét forsøg til.

Du skal strikke din prøve i det mønster og med det garn du vil strikke med.

Når du har strikket din prøve, måler du hvor mange masker du har på 10 cm, og lige ledes hvor mange pinde, pindehøjden er dog kun vigtig hvis du strikker i et mønster du vil have til at begynde og slutte ens. Er det ikke så vigtigt strikker du bare efter dine mål.


Trin 3: Regnestykket... den letteste måde at arbejde med beregninger på er først at regne ud hvor mange masker du har på 10 cm, lad os for lethed sige at vi har 22 masker, ryk kommate 1 tand til venstre, så har du hvor mange masker du har på 1 cm - nemlig 2,2 masker.

Omkredsen om hånden øverst er 14 7 cm på forstykket og 7 cm på bagstykket
7 cm x 2,2 masker = 15,4 rund til 15 masker, skal vanten sidde til skal du trække lidt mere fra.

Tomlen er 5 cm rundt
5 cm x 2,2 masker = 11 masker


Trin 4: Dit design. (nede fra og op) nederst har du hele håndens omkreds 14 cm 30 masker, ved tommelroden begynder du udtagningerne til tomlen på hver side af  midt masken ved at tage ud til 31 masker midt på.
Gør dine udtagninger på retsiden til du har ll masker i midten, nu strikkes for, bage og tommel for sig.

Vanten sys sammen med madrassting i siden og ved tomlen. Næste vante strikkes modsat, hvis du strikker med mønster på forstykket.


I disse 2 videoer kan du følge med mens jeg strikker hele halvvanten, fra opslag til aflukning og montering. På den måde kan du meget let danne dig en ide om hvordan du vil strikke dine halvvanter. 



Halloween strik - strikkede motiver 👻🎃🕸

$
0
0

En af de teknikker jeg holder utroligt meget af, er strikkede motiver det jeg også kalder for Grafisk Gobelinstrik. 

I begyndelsen af oktober var jeg ude og undervise i Annas Kirke på Nørrebro, hvor temaet netop var strikkede motiver, og i den forbindelse fandt jeg på at strikke Halloween motiver - i sommer strikkede jeg jo is, det går ligesom ikke nu vel 😝


I videoen ovenover, tager jeg dig med hjem i stuen og du er med fra det øjeblik jeg slår maskerne op til et lille spøgelse, og så er du med mens jeg strikker alle masker, lukker af og hæfter ende. 


Undervejs i videoen fortæller jeg også om min næste plan for et strikket motiv, nemlig Gurli Gris til Leia. Jeg vil strikke hende som motiv ikke en firkant, og så vil jeg sy kogt uld på bagsiden, og fylde hende ud til en sød pude. 

Når du har set videoen øverst, kan du strikke præcis det motiv du har lyst til, og sjovest af alt du kan lade ungerne lave motivet på en firkantet perleplade og så kan du strikke. 

Se videoen og bliv inspireret til dit næste strikkeprojekt

Strikkefasthed - spiller dit pinde valg en rolle👀👇🏼👇🏼👇🏼?

$
0
0

Når det handler om at få strikkefastheden skal du måske ikke altid gå op👆🏼 eller ned👇🏼 i pind - måske skal du helt enkelt skifte det materiale ud du strikker på🙌🏼.

Vær opmærksom på - at hvad der gælder for mig, gælder måske ikke for dig!

Jeg har lavet dette eksperiment efter at have læst om at pinde-materialet kan gøre en stor forskel på din strikkefasthed over på  Knit Darling  Det jeg finder særlig interessant er hvor stor forskellen er i pindehøjden, og det er tit den som rigtig mange kæmper med.

Fx får jeg næsten samme strikkefasthed i bredden på glatte træpinde, ergonomiske plastik og karbon pindene - MEEEN i højden er der ret stor forskel faktisk 4 pinde. Det er værd at huske!

Selv om jeg havde læst artiklen, kom jeg alligevel til at lave fejlen, da jeg strikkede denne mini cardigan... Kroppen er strikket på glatte træpinde mens ærmerne er strikket på metal - S A M M E pindetykkelse men ikke S A M M E materiale og se bare en forskel. 

Fordi jeg også underviser i strik, valgte jeg at fortsætte og ikke trævle op - så du der læser med her og alle mine kursister kan lærer af mine fejl- 

Her kommer de så, tallene på mine strikkeprøver...

Alle prøver er strikket i Dale Falk fra Dalegarn på pinde 4 mm
Jeg har målt før vask og efter vask, noget garn udvider sig og andet trækker sig sammen, det skal du altid lade komme an på en prøve.

strikkefasthed
Glatte træpinde (her Symphony fra Knit Pro) Min foretrukne pind når jeg strikker på 3,5 - 4,5 mm

ej vasket
19 masker og 24 pinde på 10 x 10 cm.

vasket og glattet men ikke blokket
16 masker og 21 pinde på 10 x 10 cm.

Ru træpinde (her Birk fra Knit Pro) Min foretrukne strømpestrik pind uanset om det er Magic loop, trekantede eller strømpepinde.

ej vasket
20 masker og 27 pinde på 10 x 10 cm.

vasket og glattet men ikke blokket
17 masker 24 pinde på 10 x 10 cm.

Plastik (her Ergonomic fra Prym) Disse pinde er stadig nye for mig, men de føles godt i hånden.

ej vasket
19 masker og 25 pinde på 10 x 10 cm.

vasket og glattet men ikke blokket
16 masker og 22 pinde på 10 x 10 cm.

Karbonz (her  Karabonz fra Knit Pro) Jeg kan rigtig godt lide de tynde pinde, 1,5 - 2,5 mm når jeg skal helt der ned i pindetykkelse.

ej vasket
19,5 masker og 28 pinde på 10 x 10 cm.

vasket og glattet men ikke blokket
16,5 masker og 25 pinde på 10 x 10 cm.

Akryl (her Spectra fra Knit Pro) Fra pinde 4,5 og op ELSKER jeg Akryl, de vejer ingenting og ligger godt i hånden.

ej vasket
21 masker og 28 pinde på 10 x 10 cm

vasket og glattet men ikke blokket
18 masker og 25 pinde på 10 x 10 cm.

Metal her (her Addi Turbo fra Addi) Jeg bliver aldrig glad for metal, men det sker at jeg strikker på dem

ej vasket
20,5 m og 29 pinde på 10 x 10 cm.

vasket og glattet men ikke blokket
17,5 masker og 26 pinde på 10 x 10 cm.

Det var et sjovt eksperiment
Det jeg bemærker er først og fremmest at i dette garn Falk fra Dale, der sker der yderligere noget (læs rigtig meget) med strikkefastheden i vask... Og det er jeg ret sikker på er fordi det er superwash.

Når jeg skal strikke mønsterstrik med 2 farver, har jeg nogle gange svært ved at få højden, og der kan jeg se at det kan være en fordel at strikke på Akryl eller Metal for mig.

I videoen går jeg lidt mere i dybden med pinde og strikkefasthed 


Læs mere om pinde her 
Læs mere om strikkefasthed her

Hvis du synes det med strikkefastheden er svært, så er det et af de emner vi skal arbejde med når min online medlemsklub åbner igen til Januar - du kan købe din plads fra 1. dec 2019 lige her

Prøv medlemsklub følelsen af i uge 48 ganske gratis lige her 





Magien i den 2. maske - Stram din kant op og undgå stiger når du strikker rundt, let og helt enkelt!

$
0
0
www.bykaae.dk

To af de spørgsmål der går igen og igen når jeg er ude og undervise eller har online kurser er disse... "Hvorfor er min kant så løs?" og "Hvordan undgår jeg stiger når jeg strikker rundt?"

Kort sagt er løsningen at stramme den 2. maske på pinden op mens du strikker!

Hvis jeg skal uddybe det lidt mere, så handler det om at din første maske på pinden både når du strikker frem og tilbage, men også når du strikker rundt på strømpepinde og med Magic Loop bliver løs. 

Første maske bliver løs fordi, den står alene og der er ikke er noget op af den i højre side der kan støtte den, når du vender eller skifter pind. Når du strikker den første maske skal den altså have lidt hjælp. Mange tror fejlagtigt at den hjælp skal ydes ved at stramme op, så snart 1. maske er strikket. Har du gjort det, vil du vide at det ikke rigtig hjælper, kanten er stadig løs og der kommer stadig stiger når du strikker rundt - Fordi masken mangler støtte! 


Masken du skal stramme for at få en fin og fast kant er altså ikke den 1. maske! Det er den 2. maske på pinden... Stram præcis så meget i garnet at du kan se begge masker på højre pind strammes op - du kan nu strikke videre.


Når dette lille trick virker både når du strikker frem og tilbage på pinden og rundt på strømpepinde eller med Magic Loop, så er det fordi du også strammer lænken op der kommer før den 1. maske.

Du skal stramme op på hver pind, både ret og vrangside og på hver pind når du strikker på strømpepinde eller med Magic Loop. Glemmer du at stramme en enkelt gang, er strik heldigvis så tilgivende at det ikke bliver at se. MEN GLEMMER du de adskillige gange, så ender du op med grimme løse kanter og stiger. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikket-ip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

Sno unden snopind - let og ligetil!

$
0
0
www.bykaae.dk

Jeg ejer ikke en snopind, og det er der flere årsager til, den vigtigste er at jeg faktisk synes det er langt mere besværligt at bruge den lille snopind end det er at strikke uden!


Når jeg laver mine snoniger, bruger jeg højre pind, til at hente de masker der skal snos, mens jeg lader resten af maskerne der skal snos glide forsigtigt af venstre pind. Første gang jeg gjorde det skulle jeg lige trække vejret dybt et par gange... men det gik forbløffende let.


Det er lidt forskelligt om maskerne skal snos for eller bag (venstre el højre) hvordan maskerne løftes af, krydses og sættes på pinden igen. I videoen viser jeg begge veje og med forskellige antal af masker der skal snos.

Sno til højre
Spring de masker over der skal bag arbejdet, stik højre pind ind i de masker der skal foran. 
Lad alle masker glide af pinden. 
De løse masker der hænder sættes på venstre pind bagved, derefter maskerne fra højre pind. 
Strik nu hen over snoningen.

Sno til venstre
Spring de masker over der skal bag arbejdet, stik højre pind ind i de masker der skal bagved. 
Lad alle masker glide af pinden. 
De løse masker der hænder sættes på venstre pind foran, derefter maskerne fra højre pind. 
Strik nu hen over snoningen.

At sno uden snopind stiller krav til dine strikkepinde. Det er STORT SE UMULIGT at sno uden snopind hvis dine pinde er runde og ikke spidse.  Strikker du på træpinde, er det vigtigt du finder en pind med en rigtig god spids. Du kan læse meget mere om pinde i min gratis pindeguide lige her.

Disclamer
Skal jeg strikke hen over rigtig mange masker kan jeg godt finde på at bruge en strømpepind til at holde maskerne, men kun hvis garnet er glat og det let vil trævle op for mig.



Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

Strik dine ret-riller mere fast, så de passer som kant til glatstrik

$
0
0
www.bykaae.dk

Ret-riller eller en retstrikket kant som det også kaldes er super fin som kant til glatstrik. Den har dog den ulempe at strikkefastheden når du strikker ret-riller og strikkefasthende når du strikker glatstrikning har en ret stor forskellighed. Ret-rillerne fylder mere end glatstrik i breden men fylder så lidt mindre i højden.

Der findes flere løsninger for at få en finere kant, du kan f.eks. vælge at have et forskelligt maskeantal på din kant og det glatstrikkedestrikkede, strikke ret-rillerne på en tyndere pind...



ELLER du kan gøre som mig. Strik alle dine ret-rillemasker drejet ret!


Så meget kan du gøre din kant fastere - bare ved at strikke drejet ret!
På denne prøve viser det blå strik en kant med drejet ret-rillemasker og violette del viser almindeligt strikkede ret-rillemasker. Hele prøven er strikket i samme garn Peruvian Highland Wool fra Filcolana og på samme pinde Birketræ pind 4 mm.

Der er ingen tvivl kanten på det blå er bare meget finere end kanten på det violette!

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

3 slags pinde at strikke strømper på - hvilke egner sig til hvad?

$
0
0
www.bykaae.dk
Strømper er nok det jeg har strikket mest i mit lange strikkeliv og i 2018 blev det jo til hele 24 par til familien.

Når jeg strikker strømper så har jeg selvfølgelig nogle favorit metoder og dem vil jeg dele med dig her, samtidig med at jeg præsentere dig for 3 typer af pinde du kan strikke dine strømper på.

Det er sådan at når jeg strikker sokker fra tåen og op, så foretrækker jeg Magic Loop på 60-80 cm lange rundpinde. Selv om jeg har en række videoer om at strikke 2 på en gang med Magic Loop, så foretrækker jeg faktisk at strikke en sok af gangen, jeg synes det går hurtigere for mig.

Når jeg strikker sokker fra skaftet og ned, så kan jeg rigtig godt lide strømpepinde, og det er faktisk sådan at jeg her i løbet af det sidste års tid er blevet så glad for de bøjede strømpepinde at jeg faktisk tror på at de kommer til at overtage verdensherdømmet i forhold til almindelige strømpepinde.

Nede under har jeg listet en række videoer, og jeg har også skrevet en kort fyldestgørende tekst, sådan at du kan se om videoen er en du skal se.

Og har du ikke strikket sokker endnu og bare rigtig gerne vil igang, så anbefaler jeg at du henter min Gratis SokkeGuide lige her


Når det kommer til Strømpepinde, så strikker jeg kun med 4 pinde, jeg har fordelt mine masker på 3 pinde og strikker med den 4. 

Et tip til strømpestrikkere, er at have halvdelen af maskerne på én pind og fordele den sidste halvdel på de 2 andre pinde. Når du kommer til hælen strikkes hælen (med mindre det er en Sweet tomato hæl) over den pind med halvdelen af maskerne på. 



Første gang jeg prøvede de bøjede strømpepinde (CDPN's på engelsk) der var jeg ikke imponeret, jeg var faktisk slet ikke imponeret. Men da flere og flere på mit online kursus (Strikke Bootcamp 2018) sværgede til pindene. Besluttede jeg mig for at give dem en chance. 

Efter at have strikket 3 par sokker var de pludselig mine favorit pinde, og inden jeg vidste af det, så tog jeg dem, frem for strømpepindene når jeg skulle strikke skaft ned (de er også perfekte til tå op, men jeg elsker Magic Loop). 

Med de bøjede strømpepinde får du et sæt med 3 pinde, maskerne sidder fordelt på 2 pinde og du strikker med den 3. pind. Lidt som Magic Loop, bare uden wirerne der skal holdes styr på og lidt som strømpepinde bare uden så mange pinde. 

Faktisk tror jeg på at denne pind kommer til at slå strømpepinden af pinden, ligesom "alle" nu vælger at strikke på rundpinde frem for de gamle lige jumperpinde. 



Tå op sokker er super vanskelige at strikke på almindelige strømpepinde, på de bøjede kan du sagtens. MEN MIN FAVORIT til at strikke sokker fra tåen og op, er Magic Loop. 

Kort fortalt strikker du rundt på en alt for lang rundpind, en rundpind, der er 60-80 cm lang. Den ene halvdel af maskerne hænger på wiren mens den anden halvdele er oppe på pinden mens maskerne strikkes. Når pindens masker er strikket, vendes arbejdet og maskerne fra wiren føres op på pinden og maskerne du lige har strikket glider ned på wiren - LET NOK.


Rigtig mange strikkere kan godt lide at strikke 2 sokker på én gang, altså sådan at du strikker Magic Loop og har begge sokker på pinden. 

I denne video viser jeg hvordan du strikker 2 på en gang fra skaftet og ned inklusiv hælen. Faktisk strikkes hælene for sig, når du strikker 2 på en gang kan hælene ikke strikkes samtidig (fordi du skifter mellem at strikke rundt til frem og tilbage)

Når jeg strikker 2 på en gang, foretrækker jeg at slå op og strikke skafterne hver for sig, hvorefter jeg sætter det hele på rundpinden og strikker 2 på en gang. 



Du skal ikke snydes for også at få en tå op vejledning til 2 på en gang. Den er ikke helt så dybdegående som skaft ned, da principperne er de samme. 

Som med skaft ned hvor jeg foretrækker at strikke ribberne først og så først derefter strikke 2 på engang... Har jeg det på samme måde med tå op, jeg kan godt lide at strikke tåen for sig, og derefter sætte dem ind på den lange rundpind og strikke rundt. 



I denne video præsenterer jeg dig for min gratis sokkeguide hvor jeg giver min beste tips til at komme godt igang med sokkerne. 

Hvilke pinde nyder du at strikke strømper på og hvilken metode bruger du?

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


Den mest elastiske aflukning jeg til dato har mødt - perfekt til tå op sokker

$
0
0
www.bykaae.dk


I sidste uge skrev jeg om hvilken type pinde der egner sig til hvad - i forhold til at strikke sokker. I dag giver jeg dig den mest elastiske aflukning jeg kender og den er PERFEKT til tå op sokker, særligt hvis du som mig, har en stor læg. 


For at fremme forståelsen har jeg strikket 3 prøver i samme garn, men i hver deres farve, det 2 første prøver er lukket af med de 2 aflukninger som jeg ser aller flest bruge når jeg er ude og undervise rundt om i ind og udland. Det er ikke dårlige aflukninger, de egner sig bare ikke til alt!

Jeg strikker i Peruvian Highland wool fra Filcolana på pinde 5 mm i birk, jeg har 28 masker på pinden og har strikket 11 pinde. Jeg har strikket 3 ret *2 vrang, 3 ret* rib

Aflukning nr 1 Klassisk lænkeaflukning,  farve 344
www.bykaae.dk

Den klassiske lænkeaflukning som alle kender, den er fast og ikke særlig elastisk. Desuden har lænkeaflukningen den uklædelige egenskab, at den lægger sig som en lænke på den side der lukkes af fra, her er lukket af fra retsiden (som du vil gøre det med et par sokker). Strik 2 masker *træk bagerste maske på højre pind over den forreste, strik 1 maske*

Aflukning nr 2 Lænkeaflukning som maskerne viser,  
farve 281
www.bykaae.dk

Lænkeaflukning som maskerne viser, den er fast, men ikke så fast som klassisk lænkeaflukning. Strik 2 masker som maskerne viser, *træk den bagerste maske på højre pind over den forreste, strik 1 maske som masken viser*

Aflukning nr 3, Strikketaflukning som maskerne viser, 
farve 355
www.bykaae.dk

Næst efter lænkeaflukningen er den klassiske strikket aflukning nok den aflukning som mange kender, de fleste kender den blot til ret. Strik 2 masker som maskerne viser, før begge masker tilbage på venstre pind og strik dem drejet ret sammen.

Se de 3 aflukninger op mod hinanden


I denne video, viser jeg hvordan jeg lukker af, men også hvordan de 3 aflukninger er i forhold til hinanden.

Hvilken type aflukning lukker du dine tå-op sokker af med, hvis du ikke ved hvad den hedder kan du beskrive hvad du gør - links går i spamfilteret. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


Dobbeltstrik - fine kanter og montering i dobbeltstrik (Fra min online strikkeklub)

$
0
0
www.bykaae.dk
I min online medlemsklub som igen netop er åbnet op for salg af pladser havde vi på vores sidste modul om dobbeltstrik. En af kursisterne Birthe, vil rigtig gerne strikke en jakke, men frygtede monteringen i dobbeltstrik. 

I dag giver jeg dig en lille smagsprøve af hvordan det ser ud når jeg underviser live i min medlemsklub via Facebook. 

I forvejen før vi gik live havde medlemmerne en uge for inden modtaget et undervisningskompendium om basis dobbeltstrik på mail, og i det dertilhørende modul i den lukkede facebook gruppe har vi arbejdet med emnet. 



Onsdag aften kl 20:30 samles vi til live undervisning i den lukkede Facebook gruppe og ud fra de spørgsmål der har været til dobbeltstrik gennem ugen. Det har bla. været om at få kanten fin og så om sammensyning af dobbeltstrik.  

Det er ikke alle i gruppen der ser med mens vi er live, men de der gør har mulighed for at stille spørgsmål imens og som du kan hører er der ind i mellem en livlig debat i gang. Teksterne fra live videoen er ikke med her, men da jeg læser højt kan du nok fornemme det. 

Denne gang er det medlemsklub nr 4 som starter op, og som medlem har du adgang til alle de materialer vi har haft siden start - arbejder vi med et emne der ikke lige er dig, er der massere af "gamle" emner at tage fat i f.eks. det om dobbeltstrik. 


Hvis du overvejer om min online strikkeklub er noget for dig kan du læse mere her. Jeg lukker for salg d. 13. april kl 20:00,  og der er max 250 pladser. Næste gang jeg åbner først for pladser igen til efteråret. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

Article 0

$
0
0
www.bykaae.dk
Jeg er ret vild med strikkede sjaler, også selv om jeg ikke bruger dem som sjaler, men bare tørklæder. 

Min favorit konstruktion er og bliver trekantsjalet strikket oppefra og ned. Jeg har ret mange opskrifter på trekantede sjaler også et der er GRATIS. 

Haslev sjal som jeg designede tilbage i 2016 i forbindelse med et lokalt strikkeevent Strikkefest i Haslev. Sjalet kan du finde lige her.

Når det kommer til at strikke et oppefra ned trekantsjal, er det SUPER LET, som i virkelig let, begynder let! særligt hvis du strikker glatstrikning eller retstrikning. Med et mønster kan det straks blive meget meget mere kompliceret og udfordrende. 

Rigtig mange har skrevet og spurgt mig:
Hvordan kan jeg regne ud hvor mange masker og hvor mange pinde jeg skal strikke for at få et trekantsjal der passer?



Og det er faktisk slet - slet ikke svært at regne ud, når bare du har din strikkerøve og kan helt basis matematik, hvor du ganger. I denne video viser jeg dig præcis hvor let det er!

Hent gratis pdf med formlen her


Og skulle du brænde for meget mere om sjaler, så har jeg her i foråret et 5 uger langt online kursus om at strikke sjaler, her lærer du også de matematiske formler for mange flere sjalstyper. Læs mere her 

Strikke Bootcamap 2020 - Skønne sjaler, er 5 uger hvor du bliver en stjerne go' sjals strikker



Har du siddet og strikket for meget under CIVID19 og er du blevet øm?

$
0
0
www.bykaae.dk



I dette blogindlæg har jeg samlet de videoer jeg har lavet i årenes løb, der alle afhjælper alle de ømme strikkemuskler. 

For du kender det helt sikkert, den der ferie, eller weekend med vendinderne hvor der blev strikket igennem. Eller som nu under Corona eller COVID19, hvor du måske har haft lidt meget tid med dine strikkepinde. 

Det kan også være du har haft dårlige arbejdsstillinger mens du har siddet på dit nye hjemmekontor... En af mine kollegaer fortalte hvordan hun måtte sidde på en af børnenes Trio Trap stole, fordi køkkenbordet var lidt højt, eller en anden der har søgt arbejds ly alle mulige steder i huset, væk fra børn og mand. 

For mig er øvelserne vigtige, og sammen med en daglig god lang gåtur, hvor jeg kommer lidt op i tempo, der undgår jeg at min krop bliver øm og stiv. 



Særlig fokus på nakke og skuldre 


Særlig fokus på hænder 



En kombi af nakke, skuldre, hænder og arme

Selv strikker jeg rigtig meget - det er jo lige som mit arbejde, lige som at jeg sidder mange timer ved computeren. Og jeg synes  ikke det er nok for min krop bare med de her øvelser og lange gåture. 

Derfor går jeg til yoga 1 gang om ugen og hjemmetræner med Youtube yderligere 1 -2 gange. Selv følger jeg en amerikansk kanal med yoga Yoga with Adriene. Og så har jeg 2 danske som jeg også er glad for, nemlig Sofie B og Karen.

Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke-tip" 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


Undgå hakket ved omgangens start

$
0
0
www.bykaae.dk
Alle får det! et hak der hvor de har slået op og igen når de lukker af - sådan er det når du strikker rundt. MEN det kan super let undgås. Jeg giver dig mine bedste tip her under. 

Hvorfor er det der kommer hak? 
Svaret er helt enkelt - når vi strikker rundt strikker vi i en spiral form - Derfor!


Det første hak jeg selv for alvor blev opmærksom på som ny strikker, var det hak der kommer ved omgangens start. Grunden til at jeg opdagede det, var ikke så meget hakket i sig selv - men den forbandende lange "snor" der kom mellem sidste og første maske. 

Jeg lærte hurtigt at ved på første omgang, at bytte om på sidste og første maske, så kunne jeg både skjule den lange snor, men også undgå hak. Denne metode er synlig, men meget pænere.

MEN der er flere måder at gøre det på, min favorit er er at strikke den første maske på omgangen med begge tråde.

I videoen oven over gennemgår jeg flere metoder til hvordan du på første omgang retter op på hakket, men også hvordan du let kan gemme det i din hæftning. 




Hakket ved aflukningen er i den grad også til at få øje på, men det var ikke det første der generede mig som ny strikker, jeg kunne let gøre hakket mindre ved at sy tråden ned. Med tiden blev jeg dog klar over at denne lille operation kunne gøres meget mere raffineret.

Ved at sy noget der minder om et kædesting, rundt om første aflukningsmaske med tråden fra din aflukning, og så sy tilbage i den sidste aflukningsmaske, bliver overgangen helt usynlig. 

I videoen oven over viser jeg dig hvor let det er. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


Fjern fnugger fra dit strik på 3 forskellige måder - let og billigt

$
0
0
www.bykaae.dk
Er der næsten noget der er mere træls end at opdage din næsten nye sweater allerede fnugger?

Jeg har 2 metoder som jeg er særligt glad for. Den helt billige med en engangsskraber og så den lidt dyre metode med en uldkam.



Dygtige Birgitte fra Knitwedo er bare genial når det kommer til at gøre tingene lidt mere lækre!
Se bare den her smukke uldkam i træ, og ja jeg har da også en der er billigere i plast fra Prym, men denne her, den er max lækker og præcis lige så god, den ligger bare lidt bedere i hånden. Jeg har også en lille el-drevet en, men den stod hurtigt af og brændte sammen - den kunne ikke klare Leias lille børnebluse, der var blevet lidt ufrivilligt langhåret. I denne video viser jeg hvor let jeg affnugger Leias sweater med uldkammen fra Knitwedo, Leias sweater er er strikket i den blødeste bløde merino og som du kan se i videoen trængte den virkelig. Blød merino er jo nok den type uld der pealer (fnugger) aller mest.




Er du frygtløs kan du også snuppe en ny engangsskraber og barbere din sweater. Denne behandling egner sig bedst til glatstrik. Men det er let og hurtigt. 


Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke"-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

Viewing all 1420 articles
Browse latest View live