Quantcast
Channel: Knitting By Kaae
Viewing all 1420 articles
Browse latest View live

By Kaae holder lukket fra d. 31. marts - d. 7. April

$
0
0

Fra i dag torsdag og 7 dage frem, svare jeg ikke mails, sociale medier, eller tlf. 
Jeg holder helt fri :-)

På Mandag, har jeg autopilot på min blog, så de der strikker med i min strik i fællesskab kan komme i gang med at strikke deres strikkeprøve, finde garn osv.
Fredag er jeg tilbage på pinden og klar til at svare mails, tlf og gi' den gas på de sociale medier igen.

Ha en fantastisk uge


Rævecardigan fra Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik - Strik i fællesskab del 1 og 2 af 7

$
0
0

I dag starter vores strik i fællesskab / knit a long

Vi skal strikke Ræve-cardiganen fra Strik & Mal Grafisk gobelinstrik. 

Denne SIF's Strik i fællesskab KAL Knit a long er delt op i 7 dele over de kommende 6 uger.

Du kan følges med mig, eller du kan arbejde i dit eget tempo.  Mange ting vil foregå i den lukkede Facebook gruppen - Søg om medlemskab og jeg lukker dig ind. 

4.-10. April
Del 1 - Vi lægger perleplader og laver vores eget design, eller følger bogens design
Del 2 - Gør dine indkøb, strik en strikkeprøve, afprøv gobelin teknikken

11.-17. April
Del 3 -  Vi strikker frem til hvor diagrammet begynder, gør klar til at strikke efter diagram

18.-24. April
Del 4 - Vi strikker frem til ærmegabene

25. April - 1. Maj
Del 5 - Vi strikker ærmer

2.-8. Maj
Del 6 - Vi sætter ærmer til og lukker af til Raglan

9.-15. Maj
Del 7 - Finish


DEL 1
Du har nu flere muligheder at vælge mellem, 1. strik efter diagrammet i bogen, 2. farvelæg diagrammet, enten det i bogen eller hent en print version her, 3. lav dit eget design, enten på en perleplade eller på ternet papir.

Jeg strikker to cardigans, én hvor jeg følger bogens diagram og én hvor jeg laver mit eget design på en perleplade.

EGET DESIGN
Hvis du holder dig til 13 perler i bredden og 18 i højden, kan du blot følge bogens opskrift, hvis ikke må de små grå på en prøve, jeg ved flere i Facebook gruppen vil arbejde med at strikke i tyndere garn og til størrelser, der ikke er i opskriften - Jeg opfordre jer til at dele erfaringer og samarbejde. 

Den cardigan jeg strikker i "Eget design" er en gave til en dreng hvis far ELSKER Minions, derfor gik jeg på Pinterest og fandt en Minion  Som eksempel vil jeg også lægge den som en perleplade - når mine perler kommer fra Panduro. 


I mellemtiden må du nøjes med at se på min Kys Emoji, som jeg har brugt til min strikkeprøve (Tanken er at jeg vil strikke en masse, filte dem i maskinen og bruge dem som bordskånere).

I min søgning efter den PERFEKTE Minion, fandt jeg også en Bat-Minion - Er Pinterest ikke bare fantastisk?


-----------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------

DEL 2
Nu er motivet bestemt, så er jeg klar til at vælge farver, selv strikker jeg i det garn opskriften er skrevet til, nemlig Peruvian Highland Wool fra Filcolana, du kan finde din nærmeste forhandler via Filcolanas hjemmeside.

Når du har dit garn, så er du klar til at strikke en strikkeprøve. 
Jeg har lavet en lille strikkeprøve opskrift, der også får dig rigtig godt i gang med teknikken. Prøven kan efterfølgende bruges som bordskåner, eller bare være en dekorativ dims.


STRIKKEPRØVEN
Du behøver ikke strikke en kys emoji, jeg synes personligt bare det er langt sjovere at strikke en prøve jeg kan bruge til noget, end en firkantet dims!

Jeg strikker i det garn jeg vil bruge og på de pinde opskriften anviser (Peruvian Highland wool fra Filcolana og p 4 mm). Hvis du ikke er bekendt med teknikken, er det også en god måde at få teknikken prøvet af, og fintunet.


Hver perle tæller 2 masker og 2 ret-riller (4 pinde). 
Jeg har strikket baggrund på min 


Jeg har brugt en rest sort, en rest rød og et halvt nøgle gul - Peruvian Highland wool - som jeg havde liggende i gemmerne, den gule og den sorte skal jeg i forvejen bruge til min Minion.



OK jeg ved det godt, det kan være stressende med sådanne en bagside - Dette er en strikkeprøve, skal prøven ikke bruges til noget vil jeg ikke bruge tid på at hæfte ender. 

Det skal min nu, men jeg gemmer mine ender til et af de første Periscopes, der netop skal handle om at hæfte ender.  Gemmes efterfølgende på Youtube.

Vi ses i Facebookgruppen

På de sociale medier #Bykaae_SIFs #StrikogMal_rævecardigan #GrafiskGobelinstrik

Månedsgaven på By Kaae - April

$
0
0

Vinderen fra Marts månedsgave
Åh min datter ville dåne hvis jeg kunne love hende en ræve cardigan! Har faktisk lavet ponyvest til hende i egen udgave efter din inspiration, total hit og kan snart ikke hænge dammen mere ;-)
Tillykke Christina Frisk
Du har vundet månedens gave her på bloggen, send mig en mail på knitting@bykaae.dk med din adresse og tlf nr, så kan vi sammen aftale hvilke farver du vælger.

Og nu til denne måneds gave...

I denne månede er det Annette Danielsen og Anne Styrbech der har sponseret månedsgaven. De vil gerne give et eksemplar af deres nye bog Vinterdage, der er en samling af strikke og mad opskrifter.

Annette skriver om bogen
Sidste år udgav vi Mormors Kolonihavehus.
Vi var enormt spændte på hvordan I ville modtage den - det er måske ikke helt normalt at kombinere mad og strik.
Vi ved, at alle strikkere spiser mad, men vi ved også, at det IKKE er alle der spiser mad, der også strikker.
Tilbagemeldingerne på hæftet har været positive  - og hæftet er faktisk lige blevet genoptrykt, så det må vist betegnes som en succes.
Men det er nu ikke kun derfor vi gør det igen.
Vi har lyst til at gøre det igen.
Anne og jeg har kendt hinanden i snart 30 år og vi har fagligt samarbejdet i snart 10 år.
Derfor er det en stor glæde for os "at ligge på disken sammen".

VINTERDAGE indeholder 7 strikkeopskrifter og 6 madopskrifter.
Strikkeopskrifterne er til jakker, bluser og trøjer - til kvinder.
Maden er igen Annes påhit, og igen har jeg været den heldige testsmager. Jeg kan kun sige: UHMM.



Du deltager i lodtrækningen ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg - vinderen trækkes når maj gaven bliver slået op første onsdag i maj.

Article 0

$
0
0

Jeg byder foråret velkommen med et dejligt udsalg i denne uge.

Udsalget gælder kun opskrifter via min Ravelry shop.

Følg linket og spar 15% på alle opskrifter

Rigtig godt forår til dig 

Rævecardigang fra Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik - Strik i Fællesskab, del 3

$
0
0

Dette er 3 del af vores strik i fællesskab / knit a long 

Del 1 og 2 finder du lige her

I denne del handler det om at få sat op til gobelinstrikken (gobelinstrik er det sammen som intarsia). 

I videoen der er filmet via Periscope viser jeg: 

1. hvordan jeg har tilført en lækker kantmaske (fordi jeg vil have lynlås i). 

2. hvordan mærkemasken strikkes.

3. hvordan jeg strikker gobelinstrik.

4. hvordan jeg hæfter ender med usynlige maskesting - hæft ender undervejs!



I Facebook gruppen hjælper vi hinanden til at få et perfekt resultat 
--------------------------------------
Glem ikke at dele billeder på de Sociale medier
På de sociale medier #Bykaae_SIFs #StrikogMal_rævecardigan #GrafiskGobelinstrik


Mit favorit sjal i denne seson - #Haslevsjalet

$
0
0


Mit garn fra Hedgehoge fibers købt hos Yarnfreak i Aarhus, har ligget og marineret i min kasse med sokkegarn i flere måneder, nu er det endelig blevet til noget. Sammen med en lækker gul Arwetta Classic fra Ficlolana (også købt hos Yarnfreak). Har garnet nu endelig været på pindene og er kommet af igen.

Elsker du ikke bare den gule farve?


Jeg har brugt min egen opskrift nemlig #Haslevsjalet som jeg designede i forbindelse med Strikkefesten i Haslev i foråret.

Sjalet er super let at strikke

Hvad der tager lidt tid, er kanten, der skal du lige holde tungen lige i munden, eller strikke en anden mere enkel kant, måske endda helt undlade den, hvis du ved du ikke er til kanter der kræver din fulde opmærksomhed. 

Har du allerede strikket sjalet er du mere end velkommen til at bruge #Haslevsjalet på Instagram, jeg vil elske at se dit sjal!

Sådan gør du - fletstrik / Krydsede masker

$
0
0
Video vejledning 


Et mønster jeg vender tilbage til igen og igen



I min booklet Dimserier, har jeg en opskrift på dette vidunderlige sæt. 

Pulsvarmere og et uendeligheds tørklæde i fletstrik. 

------------------------------------------
------------------------------------

I sidste uge fik jeg en mail fra en strikker, der spurgte om jeg ville lave en video, og vise hvordan jeg strikker vrangpinden, for den synes hun var svær. 

Kære strikker, her har du din video, med både ret og vrangpind. 


Hvis du nyder denne video, opfordre jeg dig til at dele den, enten via Facebook, eller på din egen blog. Med et link min vej naturligvis.

RIGTIG GOD SØNDAG



Skønne sokker - Hug en hæl, klip en tå Workshop

$
0
0

Vil du gerne strikke sokker der passer præcis på din fod?

Så skal du med på en af mine Skønne sokker - hug en hæl, klip en tå workshops, den næste er hos Rasmilla - Onsdag d. 20. april kl 18 - 21. Læs mere og køb din billet her.

Del 2, handler om at strikke forskellige hæltyper, så du finder netop den hæl som passer på din fod. 

Når du kender din favorit-hæl, kan du let bytte den hæl der står i en opskrift ud med din hæl. 

Vi ser på hæltyper der er strikket fra tåen op og fra skaftet ned efter. 
Hælflap med kile
Bonde hælen / afterthougth heel
Timeglas hæl
Lommehæl

Du kan deltage på dette kursus, hvis du har været på del 1, eller hvis du er lettere erfaren med at strikke sokker.

SES VI HOS RASMILLA PÅ ONSDAG?


Ræve_cardigan fra Strik og Mal Grafisk Gobelinstrik del 4

$
0
0


Dette er 3 del af vores strik i fællesskab / knit a long

Del 1 og 2 finder du lige her. Del 3 finder du her

I denne del handler det mest om at få rettet op på dit gobelinstrik, hvis der er lidt løse områder. 

I videoen der er filmet via Periscope viser jeg: 

1. hvordan jeg strammer op på et løst område. 

2. Beskriver, hvordan du kan ændre længde og bredde på ærmerne.

LINK TIL VIDEO

Fremover finder du alle mine videoer filmet via Periscope på Katch.me @Bykaae

Hvad skal jeg tage med i min strikkepose når jeg skal ud?

$
0
0
Når jeg skal ud på besøg pakker jeg altid et strikketøj, eller 2. Her giver jeg mine tip til hvad du kan have med i din strikkepose, når du skal på besøg.


Besøg hos veninden der også strikker...
Når jeg skal på besøg hos en veninde der også strikker, ved jeg jo at der bliver massere af tid til at snakke strik og nørde. Til et sådanne besøg pakker jeg flere ting.

  1.  noget der skal have hæftet ender, eller en let finish.
  2. et enkelt strikketøj så vi kan snakke imens - så slipper jeg for at trævle op når jeg kommer hjem.
  3. ting til billeder på Instagram, der er bare ting det er svært at tage billeder af selv. Måske vil veninden være model, måske vil hun tage billedet.
I sidste uge var jeg på besøg hos Heidi aka Wool Rocks, Heidi måtte være model for mig, og jeg tog en masse billeder af hende i hendes nye cardigan. 


Super let strik
Det jeg har med at strikke, er altid så enkelt at jeg ved jeg kan strikke det, uden hele tiden at skulle læse i min opskrift. Heidi og jeg havde begge valgt at strikke sokker den dag.

Strik hos dem der ikke strikker
Her kommer det lidt an på den du besøger, er det en nær veninde eller familie, så kan du vel strikke hvad som helst, de kender dig jo. Men er jeg et sted, hvor jeg ikke rigtig er så kendt, så vælger jeg noget meget enkelt. Noget hvor dem jeg besøger ikke føler at jeg er distanceret til dem når jeg strikker. 
  1. hæfte ender
  2. det der meter lange stykke glatstrik, der er så SYGT at strikke.
  3. måske noget jeg giver værtinden, når det er strikket færdigt - Man kan jo hurtigt trylle en køkkenklud frem under sådanne en aften hos vennerne. De bliver altid godt modtaget.
I bilen/bussen/toget/flyet....



Jeg har ALTID et på farten strikketøj, noget der ikke er for stort, her kan det godt være noget der kræver min opmærksomhed.
I bilen/bussen... let, ellers bliver jeg køresyg
Toget... det kan være hvad som helst, bare jeg har en plads ved et bord til min opskrift.
Fly... Jeg har aldrig fået taget mine pinde, har både haft karbonz, træ og akryl pinde med. Sidder du ved vingen, må du ikke have dit strik fremme under take off og landing. 

Strikker du altid når du er ude?
Nej bestemt ikke, jeg strikker ikke i biografen, med mindre det er strikkebio, på restaurant eller til fester. Det er heller ikke altid jeg har mit strik med på ferie.... MEN for det meste strikker jeg.






Article 0

$
0
0

Dette er 5. del af vores strik i fællesskab / knit a long

I skrivende stund er der mere end 70 medlemmer i vores Facebookgruppe og en dejlig stemning. I næste indlæg håber jeg at jeg kan få lov at dele nogle af billederne fra de der har lagt billeder op. 


Del 1 og 2 finder du lige her. Del 3 finder du her  og del 4 her

I denne del handler det om ærmer, hvad nu hvis jeg vil have et bredere ærme, et længere, et kortere - hvad så. Derudover sætter jeg op til et lille fif til sammensyningen under ærmerne.

I videoen der er filmet via Periscope viser jeg: 

1. ændre tal 

2. sætter op til at sy ærmer sammen med åbne maskesting

LINK TIL VIDEO

Lær at strikke dobbeltstrik

$
0
0

Jeg er vild med dobbeltstrik, og har brugt det i flere af mine opskrifter.

I onsdags var jeg ude og undervise i Dobbeltstrik, i den forbindelse har jeg lavet en række videoer til mit kompendium. Videoerne ligger alle på Youtube i en samlet playliste - du kommer til den ved at klikke på dette link. Playlisten vil vokse, efterhånden som jeg laver flere videoer med teknikken. 

Har du lyst til at gå mere i dybden med teknikken, må du på et kursus. 

Dobbeltstrik er når alt kommer til alt, en super let teknik.

Rigtig god weekend

Månedsgaven på By Kaae

$
0
0

I dag trækker jeg vinderen af månedsgaven fra Annette Danielsen.

Jeg har allerede forelsket mig i flere af trøjerne i bogen, som jeg har set på biblioteket ♡ og jeg ville elske selv at eje "Vinterdage".
P.S. Maden ser altså også lækker ud :-)
SvarSlet

Svar

  1. Kære Dorthe
    Du har vundet månedsgaven, send mig en mail med din adresse, så sender jeg din information til Annette Danielsen.
    Knitting@bykaae.dk mærk Månedsgave
  2. Nu går månedsgave-posten på ferie frem til og med Juli.
  3. I mellemtiden vil jeg finde nye sponsorer til månedsgaven og pakkekalenderen. 


Strik i fællesskab Rævecardigan fra Strik og Mal del 6

$
0
0

Dette er 6. del af vores strik i fællesskab / knit a long - fedt at se så mange skønne cardigans både i Facebook gruppen og på Instagram. 

Del 1 og 2 finder du lige her. Del 3 finder du her, del 4 her og del 5 her

I denne del handler det om  at sætte ærmer til kroppen, sy ærmerne sammen og hæfte ender.

I videoen der er filmet via Periscope viser jeg: 

1. sætte ærmer til 

2. sy ærmer sammen

3. hæfte ender


LINK TIL VIDEO

Ny opskrift - BoHo Cardigan

$
0
0

Det er blevet tid til en ny opskrift 


BoHo Cardiganen er mit mest anvendte stykke strik i 2016, jeg har haft den på næsten hver uge, for at holde den frisk damper jeg den med jævne mellemrum. 

Mange af jer har allerede set den, og spurgt til opskriften - Og ENDELIG, endelig, er jeg klar med den. Beklager at du har måtte vente så længe på den. 

Rigtig god weekend


Jyllands Tur - Skal jeg undervise nær dig?

$
0
0

Vil du gerne se mig i en garnbutik, forening eller på et bibliotek nær dig?


I juni planlægger jeg en Jyllandstur. Jeg forestiller mig at nå både Nordjylland, Midt Vest og Midt Øst, Trekantsområdet og Sønderjylland. Evt Fyn også. 

De 2 workshops jeg er på tour med er Grafisk gobelinstrik og Krydret strik.

PT er jeg booket til at undervise tir, ons og torsdag aften, jeg taler stadig med nogle garnbutikker i bla. sønderjylland og nordjylland, men vi er ikke landet på en endelig aftale endnu.

Tirsdag aften d 7. juni er jeg hos Lundager i Grindsted

Onsdag aften d. 8 juni er jeg hos Atelier 2 i Herning

Torsdag aften  d. 9 juni har Strikkesøstrene inviteret mig til Hedensted

Hold øje med min kursuskalender, hvor min tur bliver slået op i slutningen af denne uge. 



Strik i fællesskab, Rævecardigan fra Strik & Mal, del 7

$
0
0
Dette er 7. del og sidste del af vores strik i fællesskab / knit a long. Det er helt trist at skulle afslutte en så hyggelig begivenhed. 

Del 1 og 2 finder du lige her. Del 3 finder du her, del 4 her, del 5 her og del 6 her

I denne del handler det om  at sætte ærmer til kroppen, sy ærmerne sammen og hæfte ender.

I videoen der er filmet via Periscope viser jeg: 

Hvordan du syr de åbnen masker under ærmet sammen med maskesting.



TAK for denne gang, glæder mig til sensommeren hvor vi strikker igen. Hvis du vil have indflydelse på hvilken af mine opskrifter vi skal strikke efter, så skriv en kommentar her under.

Vil du med på sommerhøjskole? Vi skal strikke i en hel uge...

$
0
0
Jeg E L S K E R at være på sommerhøjskole!



De foregående år har jeg undervist i Vester Vedsted, men de har valgt at lukke for deres sommerhøjskole. Heldigvis er jeg så heldig at Tisvilde højskole er VILDE med at holde sommerhøjskole, og de har booket en hel uge med strik. 

Tisvilde er normalt en seniorhøjskole, men ikke når det kommer til vores strikke stafetter, så er der åbent for alle.

Sammen med Heidi Nymann aka Wool Rocks, skal jeg undervise i en hel uge. Vi har kombineret vores undervisning, således at du virkelig kommer i dybden med at strikke mønsterstrik med mange farver. Hos mig skal vi på det første hold arbejde med farver og farvesammensætninger. Næste gang du kommer hos mig, skal vi strikke med de farvesammensætninger vi har lavet.

Læs hele programmet her

Hos Heidi, skal du på det første hold klippe i strik. En super fed teknik når du strikker cardigan i mønster strik (måske de populære norske kofter). På hendes næste hold handler det om engelske termer i strikkeopskrifter og en intro til Ravelry. 

For kun 3.495 kr får du en hel uge i selskab med de skønneste kvinder og måske en mand eller to, der ligesom dig elsker at strikke. 

DU FÅR
Daglig undervisning i strik.
Fantastiske stunder med andre der også elsker at strikke
En udflugt til Uldgalleriet (en skøn garnbutik).
Vi har garnlotteri og quizaften.
En festaften.
Og hver eneste dag serveres der der utrolig lækker mad, er du vegetar eller veganer er det ikke et problem, Højskolen er kendt for at tilgodese alle. 

SES VI I TISVILDE?

Sokken passer ikke - Red hvad reddes kan!

$
0
0
Kender du det? 
Du har brugt 1000 år på at strikke et par sokker, med smukt mønster på skaftet, og så kan de L****Sokker ikke komme op over hælen...


Denne teknik har reddet mig flere gange, ikke kun ved sokker, men også når ærmerne på en sweater er for lange eller for korte. Når Ribben er slidt, og jeg vil erstatte med en ny.

På mine sokker havde jeg brug for 10 ekstra masker. 
Det har jeg regnet ud ved at gøre denne beregning:
min strikkefasthed på 10 cm = 30 m på 1 cm = 3,0 m

Jeg er  knap 24 cm om min vrist

24 cm x  min strikkefasthed i cm, 3 m = 72 m

Mit mønster går op i 14 det nærmeste tal, er 70 (70/14 = 5).
Jeg tager 10 masker ud.



I denne video lære du at:
Sætte en livline i.
klippe i dit strik, med henblik på at stykket skal sys sammen med et nyt.
Tage masker ud jævnt fordelt.
sy det nye til det gamle.

Kunne du lide dette blogindlæg og tilhørende video? Var der noget nyt, du kunne bruge?


Kender du en der kan have gavn af dette indlæg er du mere end velkommen til at dele.


Billeder fra min Strik i Fællesskab / Knit a long

$
0
0
Vores lukkede gruppe på Facebook sprudler af kreativitet. En gruppe for dem der strikker med på mine strik i fællesskab!

Link til Strik i fællesskab 


Berit's "Rævecardigan" 


Berit lagde sammen med hendes datter en fantastisk perleplade, og løb ind i kreative udfordringer... deres Totoro perleplade, var nemlig lige lidt mere end et par perler for stor.

I bogens opskrift, tæller 1 perle x antal masker og x antal pinde. For Berit, blev det én til én der gav bedst mening. 


En perleplade er ikke nem at have med, derfor tegnede Berit også et diagram. Se lige hendes smarte magnetplade. Den er genial til diagrammer. 

Berits datter blev super glad for hendes cardigan, og jeg ved der er planer om at få en ny på pindene. Jeg synes bestemt at Berit har noget at være stolt over her. En mega lækker cardigan, med det sødeste motiv. Både Berit og jeg skal have lynlås i vores cardigans, det glæder vi os til at dele med dig i et senere blogindlæg. Jeg lover det bliver en vejledning :-)

"Anja's Rævecardigan"
Anja havde valgt et frø motiv, du kan følge hendes progression og læse flere detaljer på hendes Instagram profil.


Det fede ved at have en Strik i fællesskab, er at jeg kan hjælpe. Det er meget lettere at hjælpe, når man er godt og grundigt inde i projekt, garn og kender den der strikker... Det er fedt at se når de der ser med på mine videoer, virkelig kan bruge det jeg laver - det giver mig lyst til at lave meget mere af den slags.

Christines's aka God som Ull "Rævecardigan"


Christine er indehaver af en super cool garnbutik i Norge God som Ull, Christine var den første forhandler af Strik & Mal i Norge - hun fik en del Nordmænd med - Tak Christine :-)


Synes hendes flamingo er rigtig fin, farverne  er super gode sammen!


Her hjælper naboens datter med et godt billede til Instagram - Det er SÅ SØDT!

Meretes aka Monstermonster "Rævecardigan"


Strorbloggerne Merete har skrevet ikke mindre end 4 blogindlæg om vores Strik i fællesskab - 4 fantastiske blogindlæg, som du bare MÅ læse. Merete har som en af de få, strikket direkte fra bogen, uden at lave et nyt diagram. 

Link til 2. blogindlæg Hva sier Reven? (øjnguf for alle pengene)
Link til 4. blogindlæg Yay or Nay med strikking (et sjovt lille blogindlæg om det vi alle kender så godt).


Meretes blogindlæg er så fine, at jeg ikke vil dele for meget her, du skal forbi hendes blog og læse mere.

Lars' aka Far_strikker "Rævecardigan"

Lars har strikket efter Olines perleplade. Det Lars har gjort meget anderledes i forhold til de andre der har være med, er at han har arbejdet med teksturen, ved både at arbejde i riller og glat. 


Jeg er helt vild med Olines cardigan, skønt samarbejde ikke? Lars har valg at lukke med en lille spænde øverst. 
Se mere på Lars'Instagramprofil

Efterhånden som der kommer flere Cardigans af pindene vil jeg samle sammen til endnu et blogindlæg. I skrivende stund har 2 nye meldt ind i gr at de gerne vil igang med at strikke den, om det er for sent - Det er det ikke, så kom vær med!



Viewing all 1420 articles
Browse latest View live