Quantcast
Channel: Knitting By Kaae
Viewing all 1420 articles
Browse latest View live

Strikke og malebog - bukser i grafisk gobelinstrik

$
0
0

I dag strikker jeg bukser til bogen, det har jeg gjort hele weekenden, de har ellers været lidt hemmelige, og jeg var et øjeblik bange for at jeg måtte strikke om, da jeg ikke havde beregnet nok garn. Heldigt nok havde Bente garn i sammen indfarvning og tog det med til mig, da vi mødtes i torsdags med Stine, Signe og Sidsel til en strikke/hækle snak her i københavn. Elsker hendes hamp/uld 


Lørdag fik jeg strikket lidt, mest i Rasmilla, hvor jeg var til bog release på Signes først bog... pst som du jo kan vinde i månedsgaven i denne måned.... Søndag der i mod, der fik jeg strikket. Det regnede jo konstant, så vi tog en dag på sofaen med gode film og massere af strik - SKØNT.


Nu er der bare et par ender der skal hæftes inden jeg skal sy bukserne sammen, og strikke rib på ben og talje... 

Rigtig god mandag


Sådan gør du - en vejledning i hæfte ende med maskesting: 1 af 5, i ret-riller

$
0
0

På mine bukser i grafisk gobelinstrik, har jeg frygtelig mange ender der skal hæftes. Her vil jeg vise hvordan jeg hæfter ender med maskesting, når jeg strikker ret-riller.


Med en stoppenål (altså en nål der ikke er spids i enden) - og på vrangsiden naturligvis... syr jeg med enden der skal hæftes gemmen maskerne, jeg følger dem som de ligger = maskesting


Pas på ikke at sy for løst, eller at stramme garnet, sy i samme fasthed, som du har strikket.


I et blandings garn som dette (Hamp/uld) syr jeg 9-11 sting, var det et rent ubehandlet uldgarn ville jeg nok kun sy 5-6 sting. I bomuld og andre glatte garner syr jeg 15-17 sting. Det er nemlig frygtelig træls at skulle fikse en hæftning der er for kort, når strikken er kommet i brug!


Et godt lille trick, for at enden skal blive hvor man vil have den - På vrangsiden - og ikke poppe frem på retsiden, er at flosse enderne med nålen, dette trick virker bedst i uld-produkter.
Som sagt før har bomuld og andre glatte garner, har deres helt eget liv. Når jeg skal være helt sikker på et glat garn bliver hvor det skal, hæfter jeg om garnenden med en sytråd i bomuld. Det viser jeg i en vejledning på et senere tidspunkt.


Og her er den så - min vrangside, fin og nydelig. klar til montering. De næste 4 Sådan gør du, kommer alle til at handle om at hæfte ender. Dette var den første af fem. Jeg håber du kan bruge den

Strikke og malebog - Interveiw på Woolspire

$
0
0

I dag kan du læse lidt om mine bogprojekter over på Woolspire interviewet fandt sted i sommers inde hos Woolspire på Amager.

Designmøde hos Filcolana

$
0
0

Det er blevet tid til det halvårlige designmøde hos Filcolana... Nanna har inviteret på frokost og garngrams, her er et hurtigt kik af, hvad jeg lynhurtigt fik hevet ned fra hylderne 7 designs bliver det til. 1 trøje, 1 poncho, 1 bolero-hals ting, 1 cardigan, 1 sjal, 1 hue og 1 halsrør... 
Garner jeg har valgt, Tilia  Peruvian Highland WoolNew Zealand lammeuld og Genuine Greenland wool :-) alle i super fede farver... Dog mest blå/grønne og gule.

Yarnlove - En dejlig garnkasse fra Permin med nyheder

$
0
0

Jeg elsker at få kasser med garn i min postkasse garage. For et par dage siden landede denne pakke fra Mette, der sidder inde ved Permin. 
Første garn der fængede mit øje, var Angel, en super lækker mohair/silke (70/70%) med en løbelængde på 210 m på 25 g, produceret i Italien. Absolut en af mine favoritter når det kommer til mohair/silke garner. Her er det de 8 nye farver, har allerede besluttet at de må blive til et design... Farve 2063 en grøngul sag er heltklart min favorit blandt de nye farver.  Tegnede en gange en super lækker kjole til et mohair/silke-garn, som så gik i glemmebogen - mon det er tid nu til at finde den frem igen?


Som du kan se passer de 8 farver fortrindeligt sammen, både alle 8 på en gang, men hver farve har også lige som en makker den kan følges med. Se flere farver her på Permins egen hjemmeside.



I længere tid har jeg kikket på bomuld i skønne farver til et projekt, der netop kræver gode farver, så jeg har samlet garnprøver og farvekort ind fra flere garngrossister. Dette er ligeledes fra Permin. DMC Natura bomuld har en løbelængde på 155 m på 50 g, er fremstillet i Europa og kommer i 60 farver. Se Permins digitale farvekort her. Nu glæder jeg mig til at prøve garnet af, det får super fine anmeldelser der ude på nettet... 


Et tre-fløjet garnkort - se det kan jeg lide... Jeg er og bliver en sucker for fede garnkort, og dette her er super lækkert - og sikkert ret dyrt at fremstille... Så jeg føler mig lidt beæret over ikke bare at have fået en papirs kopi. Tak Mette.

Har du erfaringer med de to garner du vil dele med mig og mine læsere? 

Vikar i Sommerfuglen - kom billigt på kurus hos Charlotte Kaae

$
0
0

D. 15. september skal jeg være vikar i Sommerfuglen på  Camilla Vad Christensens mønsterstrik kursus. Camillas kursusrække koster 550 kr og løber over 6 gange a 3 timer, hvor af jeg så kommer og afløser hende den ene gang. Her er din chance for at komme rigtigt billigt til Krydret strik workshop.  Jeg har aldrig før set mit kursus koste under 100 kr... Køb din billet her


Jeg behøver vel næppe at skrive dette... Vi skal vinde magiske nøgler og strikke af dem... 



Jeg glæder mig til vi ses

Purple rain, design for Filcolana - bragt i Hendes Verden

$
0
0

I denne uge kan du finde mit design for Filcolana i Hendes Verden. Purple rain, finder du naturligvis også på Filcolanas hjemmeside. Følg blot linket her, og hent opskriften kvit og frit.



Den dejlige efterårs sweater er strikket i mit absolut all time yndlings garn... Peruvian Highland Wool, i farverne 975 chokolade melange der er basen. Det enkelte magiske nøgle du skal bruge (ca 100 g) er vundet af rester i farverne, 284 kumquat orange, 255 limelight, 227 gammelrosa, 254 coral, 813 jordbærpink, 313 bubblegum, 188   Pink, 272 orkide, 271, fuchsia, 186 lyserød, 187 rosa, og 283 calypso. Kort sagt, de røde rester + en gul! der lige binder dem sammen med den orange. 

Citat Hendes Verden 
Mønsterstrik er endelig tilbage


Sådan gør du - strikkeprøve til norsk mønsterstrik, der strikkes rundt

$
0
0

Jeg har vist denne før, efter mange forespørgsler på at lave strikkeprøver i  norsk mønsterstrik aka fair isle, har jeg valgt at vise den igen. 

Hvad du skal bruge, er rundpinde - der skal ikke strikkes rundt, men vi skal simulerer at vi strikker rundt.


Find diagrammet du skal strikke efter, slå et antal masker op, jeg fortrækker 30+, i mit diagram er der 34 masker, inden diagrammet gentages, derfor slår jeg 34 masker op.

*Skub alle masker ned i den anden ende af pinden, som ville du strikke en hestetømme (i-cord). 

Før nu garnet bag om dit arbejde, lad tråden være løs (mellem 5 og 10 cm er passende), strik næste pind efter diagrammet.*

Diagrammet læses hver gang fra højre mod venstre, nede fra og opefter, men mindre opskriften siger andet.

Gentag dette fro * til * over alle pinde, til du har et kvardrat. Dit strikketøj ligner nu de to ovenstående billeder. 

Luk af.


Find nu din saks frem, og klip, din prøve op - Klip midt på bagsiden hvor trådene er lange. Mine tråde er ikke så lange, er du bange for det trævler, kan du gøre dem længere. Dette gøres fra start, mens du strikker din prøve.



Min prøve skal vaskes, derfor syr jeg enten ned langs kanten på symaskine, eller slår knuder som her. 


Efter en tur i vaskemaskinen på et uld-program, hvorefter min prøve har tørret liggende flade på et klæde, kan jeg nu måle min strikkefasthed. 

Læs mere om at måle strikkefastheden lige her 


Garam masala fra Krydret strik, nu på engelsk - Now in english

$
0
0

Min bog Krydret strik, er netop nu ved at blive oversat til engelsk, den første opskrift er klar og endelig sat til salg på Ravelry - og tænk, den har allerede solgt :-) 
Opskrifterne kommer ikke som enkelt opskrifter på dansk.

Short in english
My book "Krydret strik" Spiced knitting, is being translated in to english, and the first pattern is ready. It is on Ravelry Download pattern here  





Sjals-strik let og enkelt

$
0
0

I dag strikker jeg på design for BC-Garn. Sjalet er et enkelt og hurtigt strikket sommersjal, der skal lune skuldrene. Garnet er silke, Silkbloom fino, i en lækker varm rød. 



Louie, den skønne Ibling, har valgt at tage en god lang lur på dynerne, så der bliver vist ikke redt seng foreløbigt - så jeg strikker bare og hygger mig over hans små søde sove lyde. 

Hvordan har du det med sjaler? 
Hvilken type kan du bedst lide at have på, og hænger det sammen med at det også er dem du vil strikke? 

God weekend 

August i korte glimt

$
0
0

August var en stille måned, hvor jeg kunne slappe af, lade de kreative baderier op, og gøre klar til at sæsonen for alvor starter igen her i september.

Måneden startede fint med at Kreativ strik bragte 2 af mine modeller i, en model i silke og en i bomuld, læs mere om de to sommermodeller her.

Filcolana udgav også et af mine designs, et lækkert vinter sæt, læs mere her og hent opskriften gratis her. Er lidt stolt over at kunne fortælle at mit design nåede at ligge på top-20 på Ravelry, det er vildt. Nu er den for længst rykket væk fra spotlightet, men i den korte tid solede jeg mig i rampelyset :-)

Turen gik også forbi Tex-stil messen i Vejle, hvor jeg denne gang var inviteret ind på BC-garn's stand, her fik jeg lov at gøre lidt reklame for min kommende bog... TAK BC :-) Læs mere her.

Min arbejde med bogen skrider fint fremad, jeg mangler kun ganske lidt før den kan gå i redigering og til foto og sidst men ikke mindst til grafikeren. Læs alle blogpost om bogen her. Perlepladen er også til bogen, men det må du vente lidt med endnu, før end jeg løfter sløret for den del.

Et design møde hos Filcolana blev det også til, jeg er allerede godt igang med de 3 første designs, se mit garnvalg her.

Endnu et Filcolana design kom i Hendes Verden, min Purple Rain, og det er helt vild så godt I har modtaget den, både her og på Facebook

Vejledninger i strikketeknikker er det også blevet til i denne måned, både en om at hæfte ender, den første i en lille serie på 5. Og så en om strikkeprøver, når der skal strikkes rundt i farve strik. 

Det var min august på mit skønne job med strik, håber I har nydt at følge med. September bliver vild, og jeg glæder mig til at dele den med jer, her er ikke mindre end 2 strikkefestivaler og et foredrag på Fyn, designs der skal kreeres og en bog der skal færdiggøres... September bliver god.


Månedsgaven på By kaae - Hæklede cupcakes af Elena Nielsen

$
0
0

Først vinderen af sidste måneds gave, kik forbi og se i kommentarfeltet om du var den heldige vinder af Signes smukke bog. 

Og nu til denne måneds gave, der er fra Klematis og Elena Nielsen. I denne måned er gaven for de hækleglade. En smuk bog med hæklede cupcakes, man bliver helt lækkersulten.



Jeg hækler ikke så meget selv, men måske kunne jeg godt finde på at hækle et par kager til en vertindegave en dag, det er da lidt sjovt, eller til en gave til børn. 

Efter et kik i bogen er jeg helt sikker på at jeg er i trygge hænder, fra jeg slår op, til jeg lukker af, bogen er fyldt meg gode tips og tricks til hvordan man får kagen til at se helt perfekt ud. På Elenas egen blog er der også massere af tips at hente. Læs Elenas blog her

Gider du ikke selv at hækle, så kik forbi Elenas shop og køb en færdig kage.

På Facebook finder du Elenas Cupcake side her

Deltag i lodtrækning af denne bog, ved at skrive en kommentar til indlægget her på bloggen. 

Tak til Klematis og Elena



GARN MEKKA i haven

$
0
0

Jeg elsker en hver lejlighed til at trække mine kasser med Peruvian Highland Wool frem fra gemmerne. Og i dag er det bare helt perfekt, vejret er skønt, så jeg er rykket ud i haven for at vinde garn til kits.


Her ligger der garn klar til en Kelim, præcis som den jeg strikkede i vores Kelim S.I.Fs alle links til selve S.I.Fs'en finder du her (en S.I.Fs er en strik i fællesskab, på engelsk kendt som KAL, Knit along)


I dag har jeg en lille hjælper på, nemlig vores nyeste medlem af familien, Milla aka naboens kat, der måtte sendes i asyl hos os da sønnen ikke kunne tåle hende... Jeg kan godt tåle hende, hun er død lækker - og har rigtig god garnsmag ;-)

Strik Bornholm 2015 dag 1 og 2

$
0
0

I går morges kl 6 ankom jeg med færgen fra Køge i Rønne, tog bussen til Allinge og tjekkede ind i Æblehaven... Få timer senere sad jeg her og strikkede i dejligt selvskab.



Jeg er total Star Struck har mødt et af mine store strikke-idoler Norah Gauhn, hun er det sødeste og mest hjertelige menneske, og så sjov. 



I morges var Ivar Asplund og jeg forbi Woolspire til en hyggeli inspirations snak... Tak til alle jer, der kikkede forbi...



Mit eftermiddagshold i Grafisk gobelinstrik, fik denne perfekte udsigt, og jeg er super solbrændt nu... Man bliver jo helt glad af at være i selvskab med så dejlige kvinder, og så fantastisk at være ude med den udsigt og det skønne vejr :-) tak for en dejlig dag piger. 



Hjemme i lejligheden hyggede vi os med lidt aften strik...

Bornholm vi ses i morgen, sov godt 

Strik Bornholm dag 3 - krydret strik

$
0
0

I dag har jeg haft fornøjelsen af at have min søde praktikant Sanne med på workshop, og se lige et stemningsbillede hun har taget :-)


Vi sad både inde 



Og ude...



Og se lige, her er en nyfortolkning af min grafiske sweater fra bogen Mange masker, hvor jeg do bare elsker når jeg har inspireret folk :-) 

Tak for endnu en dejlig dag Bornholm 



Strik Bornholm dag 4

$
0
0
I dag har jeg undervist ved Domen i Allinge, super fedt bygningsværk.


Her fra havde vi igen i dag, den mest vidunderlige udsigt ud over havet og klipperne.


Igen i dag strikkede vi Grafisk gobelinstrik, og mange fik lært at strikke ret-riller uden at vende strikketøjet... Et dejligt lille trick at kunne, når man nu engang strikker gobelin i ret-riller :-) 


Mine dygtige kursister 

Tak for en dejlig dag :-)

Farverige let strikkede sokker

$
0
0

På Strik Bornholm købte jeg dettte vidunderlige strømpegarn hos Den søde Linda fra Deisy design, der netop er min favorit butik i Götteborg (Sverige).

Der sker jo nogle gange det, når man snakker så meget som jeg gør... At man ganske enkelt er nødt til at have et strikketøj til en hver begivenhed, dette blev mit Strikkefestival strikketøj.



Garnet er fra Lang yarns, og hedder Mille Colori socks and lace luxe, det har en løbelængde på 400 m pr 100 g, netop min yndlings tykkelse til strømper = p 3 mm. Garnet er sammensat af 73% uld, 25% nylon (hvilket en hver sokkegarn i min optik bør bestå af, jeg går nemlig meget i mine sokker) og 2% polyester, altså glimmer.

Jeg strikker verdens letteste sokker med en bondehæl, hvilket gør sokkerne til det absolut bedste snakkestrikketøj ever... 

Hvad strikker du på, når du er ude blandt andre strikkere?


Et strikket billede i Grafisk gobelinstrik

$
0
0

Jeg startede dette billede i strik, da jeg rejste til Bornholm sidste onsdag nat. Teknikken er Grafisk gobelinstrik, som jeg ofte underviser i - Bornholm var ingen undtagelse. Nu glæder jeg mig over at jeg allerede om små 10 dage skal undervise i Grafisk gobelinstrik på Fanø, planen er at få mit billede færdig inden jeg kommer hjem igen. Inden længe kan du læse mere om Grafisk gobelin strik i det smukke on-linemagasin Enfants Terribles Magazine, jeg lover at give lyd, når artiklen er i.



I morges fik jeg mail fra den dygtige og super søde norske strikdesigner Linda Marveng, hendes mand Michael Marveng-Puckett var en flittig fotograf på strikkefestivalen, han har bla. taget dette billede, hvor jeg underviser i Grafisk gobelinstrik på stranden ved Allinge røgeri. Linda og jeg underviste samtidig på røgeriet, det var helt fantastisk - og så heldige vi var med vejret, jeg kan kun være glad. Linda skriver en skøn blog, som du ikke må gå glip af, den finder du lige her

Grafisk gobelinstrik i Enfants Terribles Magazine

$
0
0

Kender du ikke allerede Enfants Terribles Magazine?

Så anbefaler jeg straks at du brygger en god kop kaffe, eller te, og finder et dejligt sted at sidde, mens du læser dettte nummer på din IPad, computer, Smartphone eller hvorfra du nu læser on-line magasiner - Dette er ganske gratis og super lækkert.

Og når nu jeg bringer det frem på bloggen er det fordi de viser min lille Pony-vest, hvor til jeg har lavet en lille fin DIY til Entantes Terribles Magazine, som du finder på side 201-205. 

Jeg er super glad for at Søs og Céline har valgt min pony til  deres Kawaii nummer, der er sprængfyldt med farve og dejlig humor, jeg elsker at de formår at lave et magasin for de der som jeg er ikke er til det stilrene, minimalistiske farveløse univers - men der i mod til lækre former, maksimalisme, farveorgie og finurligheder der bringer smil frem på mine læber.

Et drømmende og legende univers er hvad du kan forvente dig af Enfantes Terribles Magazine.

Design for Filcolana - Basis Raglan Sweater

$
0
0

I denne uge arbejder jeg på et Sweater-design for Filcolana. Sweateren er super let at strikke, den er strikket oppe fra og ned på  P 8 mm, Garnet er Peruvian highland wool og Tiliadet nye garn.



Jeg ville gerne lave en Basic sweater, der var egnet til de nye strikkere, men som ikke ville være for kedelig. Derfor har jeg tilføjet vrang-riller på hver 2. omg og striber i Tilia'en. Og en metode, der gør at der kun er 6 ender at hæfte, minimal montering, kun de to huller under ærmerne. Trøjen har lidt vidde i sig uden at være det man kalder boxy, bare en rigtig lækker varm efterårstrøje.


Efter som den er strikket oppe fra og ned, kan den let reguleres når den prøves på under vejs... Når man er ny strikker, er det jo ofte strikkeprøven der driller lidt, og det med at få taget de rette mål.

Viewing all 1420 articles
Browse latest View live